Danseundervisning forbørn og unge
Dans er dejligt! Ikke bare at se på, men også at udøve selv.
Åben Dans gentager succesen med tilbud om danseundervisning til børn og unge. Undervisningen varetages af professionel danser og underviser Morten Nielsen i den samme sal, som Åben Dans selv har forestillinger og prøver i. Derfor er undervisningen lagt i moduler hen over året. Bemærk, at vi i forårssæsonen 2012 opretter hele to hiphop-hold, ét for begyndere og ét for øvede.
Næste modul er til forår i perioden
14. marts – 13. juni 2012. OBS! Ingen undervisning i påskeferien.
Kreativ dans, 5-7 år – hold 1 v. Morten Nielsen
Onsdag kl. 16.00-16.45, 12 gange, Pris: 600 kr.
Kreativ dans, 8-10 år hold 2 v. Morten Nielsen
Onsdag kl. 17.00-17.45, 12 gange, Pris: 600 kr.
Hiphop med et twist - begynderhold, fra 10 år, hold 3 v. Morten Nielsen
Onsdag kl. 18.00 – 19.00, 12 gange, Pris: 750 kr.
Hiphop med et twist - fortsætterhold, fra 10 år, hold 4 v. Morten Nielsen
Onsdag kl. 19.00 – 20.00, 12 gange, Pris: 750 kr.
(for danseelever, der har gået mindst én sæson på hiphop-holdet hos Morten Nielsen)
Tilmelding på
mail@aabendans.dk
Skriv dit eget navn, barnets navn og alder, dit telefonnummer samt mailadresse. Så modtager du en mail, der bekræfter tilmeldingen. Hvis du er i tvivl om noget, så ring til os på tlf. 35 82 06 10.
Betaling: Indsæt beløbet på konto: 3103 3103078377 med angivelse af barnets navn og hold.
Barnet er først endeligt optaget på holdet, når betalingen er registreret. Hvis barnet har fået en gratis prøvetime, skal betalingen af det fulde beløb ske inden næste undervisning. Der er desværre ingen søskenderabat.
Holdbeskrivelser
Kreativ dans
Med lege, øvelser, egne bevægelser og mindre koreografi deler Morten Nielsen danseglæden med de yngre børn.
Hiphop med et twist
Eksperimental Hiphop er en fusion mellem flere forskellige stilarter såsom Hiphop, House og moderne dans, hvor hovedvægt og fokus er på de grundlæggende bevægelser indenfor stilarterne.
Vi begynder timerne med en dynamisk opvarmning for hele kroppen. Derefter tager vi fat på koreografien, hvor vi arbejder med udtryk, renhed og bevægelserne. Musikken der bliver brugt igennem timerne er en blanding af Dubstep, House og Hiphop, dog med hovedvægt på hiphop musik.